Ungdomsafdelingen arrangerer sammen med aktive forældre, trænere og børn flere sjove arrangementer i løbet af sæsonen med forskellig vægtning af hygge og badminton.

Årets sportslige højdepunkt for ungdommen er klubmesterskaberne som afholdes i april måned.  Her opfordrer vi alle til at stille op, og vi laver puljer så alle får nogle gode og sjove kampe inden vi slutter med flotte præmier.

Og så er der selvfølgelig årets store fælles klubtur, som går til det store udland, læs Jylland, hvor vi tager afsted fredag eftermiddag og kommer hjem søndag aften. Det er altid en BRAGENDE SUCCES, så glæd dig.

Derudover afholder vi bl.a.

  • Forældre-barn turnering, hvor børn og forældre spiller mod hinanden.  Det er altid sjovt og alle kan være med uanset niveau.
  • Juleturnering, hvor der er garanti for speciel julebadminton, juletræ og hyggeaktiviteter.
  • Åben hus dag for alle 5. Klasser hvor vi tilbyder 5 klasserne i nærområdet at komme og prøve badminton
  • Endelig har FKIF givet en hånd med når Danmarksmesterskaberne har været afholdt i Frederiksberghallerne

Her kan du give en hånd med og hjælpe ungdomsarbejdet

For at få hele ungdomsafdelingen til at køre godt, vil vi meget gerne have forældre, eller voksne spillere i FKIF til at støtte op om ungdomsafdelingen.

Det kan I gøre på mange måder.

I ungdomsafdelingen samler vi frivillige som vil give en hånd med –stor eller småt – i løbet af sæsonen til glæde for vore ungdomsspillere.
Vi har en holdledergruppe af forældre, som hjælper til med at organisere holdkampene – typisk på hold hvor deres eget barn spiller.  Det er af stor værdi for klubben – for uden holdledere, ingen hold.

Vi etablerer også en forældrepulje, hvor forældre kan tegne sig for mindre opgaver – f.x at sørge for pynt til juleturneringen eller arrangere en fælles tur til en turnering.
Kunne du tænke dig at bidrage så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilsvarende vil vi gerne have klubbens øvrige medlemmer til at give et nap i ungdomsafdelingen – fx komme og være gæstetræner en dag, tage en gruppe med til en åben turnering osv.

Har du lyst til at være med – det giver 1000* tilbage at se de glade børn og unge – så tag fat i ungdomsudvalget.

Ungdomsudvalget er dem der binder tingene sammen.
Ungdomsudvalget består af to personer valgt på vores generalforsamling
Bestyrelsen kan ses ved at klikke her.

Lige nu har vi nogle engagerede forældre og hjælpere som lægger et stort arbejde i at få en god ungdomsafdeling.

Du skal være mere end velkommen, hvis du vil være en del af staben. Kontakt os for at høre mere.