• Facebook
  • Facebook Ungdom
  • YouTube
  • Dansk (Denmark)
  • English (United Kingdom)
FKIF Badminton FKIF Badminton
  • Home
  • Nyheder
  • Om FKIF
  • Børn & unge
  • Senior
  • Veteraner
  • FKIF Holdkampe
  • Bliv medlem

Træningstider Ungdom 21-22

  • Udskriv
Detaljer
Webmaster
Ungdom
27. august 2021
Visninger: 2226

Ugens træningstider for ungdommen og hvem der er træner

træning_ungdom.png

ungdomstrænere.png

Årshjul Ungdom

  • Udskriv
Detaljer
Webmaster
Ungdom
27. august 2021
Visninger: 1759

Årsplan for ungdomsafdelingen i løbet af året

Det er lavet som et årshjul, og er udarbejdet af ungdomsudvalget. 

Skærmbillede_2021-08-27_kl._19.31.51.png

Arrangementer i ungdomsafdelingen

  • Udskriv
Detaljer
Webmaster
Ungdom
8. august 2021
Visninger: 2513

Ungdomsafdelingen arrangerer sammen med aktive forældre, trænere og børn flere sjove arrangementer i løbet af sæsonen med forskellig vægtning af hygge og badminton.

Årets sportslige højdepunkt for ungdommen er klubmesterskaberne som afholdes i april måned.  Her opfordrer vi alle til at stille op, og vi laver puljer så alle får nogle gode og sjove kampe inden vi slutter med flotte præmier.

Og så er der selvfølgelig årets store fælles klubtur, som går til det store udland, læs Jylland, hvor vi tager afsted fredag eftermiddag og kommer hjem søndag aften. Det er altid en BRAGENDE SUCCES, så glæd dig.

Derudover afholder vi bl.a.

  • Forældre-barn turnering, hvor børn og forældre spiller mod hinanden.  Det er altid sjovt og alle kan være med uanset niveau.
  • Juleturnering, hvor der er garanti for speciel julebadminton, juletræ og hyggeaktiviteter.
  • Åben hus dag for alle 5. Klasser hvor vi tilbyder 5 klasserne i nærområdet at komme og prøve badminton
  • Endelig har FKIF givet en hånd med når Danmarksmesterskaberne har været afholdt i Frederiksberghallerne

Her kan du give en hånd med og hjælpe ungdomsarbejdet

For at få hele ungdomsafdelingen til at køre godt, vil vi meget gerne have forældre, eller voksne spillere i FKIF til at støtte op om ungdomsafdelingen.

Det kan I gøre på mange måder.

I ungdomsafdelingen samler vi frivillige som vil give en hånd med –stor eller småt – i løbet af sæsonen til glæde for vore ungdomsspillere.
Vi har en holdledergruppe af forældre, som hjælper til med at organisere holdkampene – typisk på hold hvor deres eget barn spiller.  Det er af stor værdi for klubben – for uden holdledere, ingen hold.

Vi etablerer også en forældrepulje, hvor forældre kan tegne sig for mindre opgaver – f.x at sørge for pynt til juleturneringen eller arrangere en fælles tur til en turnering.
Kunne du tænke dig at bidrage så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilsvarende vil vi gerne have klubbens øvrige medlemmer til at give et nap i ungdomsafdelingen – fx komme og være gæstetræner en dag, tage en gruppe med til en åben turnering osv.

Har du lyst til at være med – det giver 1000* tilbage at se de glade børn og unge – så tag fat i ungdomsudvalget.

Ungdomsudvalget er dem der binder tingene sammen.
Ungdomsudvalget består af to personer valgt på vores generalforsamling
Bestyrelsen kan ses ved at klikke her.

Lige nu har vi nogle engagerede forældre og hjælpere som lægger et stort arbejde i at få en god ungdomsafdeling.

Du skal være mere end velkommen, hvis du vil være en del af staben. Kontakt os for at høre mere.

 

Miniton

  • Udskriv
Detaljer
Webmaster
Ungdom
11. august 2021
Visninger: 2539

En god start for de mindste og så får forældrene også lidt motion. Det er som regel dem der er mest trætte efter træningen. For forældrene er selvfølgelig med, når børnene gennem leg bliver indført i badmintonspillets herligheder.

Vi spiller:
Lørdag fra kl. 9.00-10.00 i Frederiksberg hal 3.

Miniton er for børn i alderen 4-8 år og ideen med miniton er, at børnene skal blive glade for at røre sig og bruge sig selv og kroppen på en sjov måde.

De får chancen for at lege badminton, få nye oplevelser med familien, god teknik og ikke mindst få en masse nye venner.
Til miniton har forældrene en aktiv rolle. Det kræves nemlig, at hvert barn har en aktiv deltagende ledsager med til hver træning. Børnene vil rotere mellem forældre/ledsagere, så børnene bliver uafhængige af forældrenes tilstedeværelse.

Kravet om ledsager betyder, at børnene kan få meget mere spil, end de vil opnå når de er sammen med en jævnaldrende.
Forældrene/ledsagerne behøver ingen badmintonforudsætninger, da de primært skal kaste bolde og hjælp børnene.
Der trænes primært badmintonteknikker, men der vil selvfølgelig også indgå legeelementer, der udfordrer den almene motorik.
På den måde udvikles barnet stille og roligt, og kan på et tidspunkt begynde at spille på de almindelige træningshold med de andre ungdomsspillere.

Der vil være kvalificerede instruktører fra FKIF hver gang, som vil sørge for, at alle får en dejlig og lærerig oplevelse - hver gang!

I starten vil det være muligt at låne kethcere i hallen, så det eneste man behøver, er indendørs tøj og evt. sko.

Det er her at den næste OL guldvinder måske findes. Viktor Axelsen startede også med miniton, inden han senere vandt OL guld i herresingle. 

 ol ringe 

19f91d3e 40fa 40af bdb5 63643950a0be

 

 

Velkommen til FKIF's ungdomsafdeling

  • Udskriv
Detaljer
Webmaster
Ungdom
3. august 2021
Visninger: 7432
nicolai funder2

NICOLAI PLATZER FUNDER
Ungdomsformand
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Som formand for FKIF's ungdomsafdeling, vil jeg gerne sige, Velkommen til FKIF og velkommen til en unik sport og fællesskab

Badmintonklubben FKIF, der blev stiftet tilbage i 1930, og som gennem alle år har samlet badmintonspillere i alle aldre.

Vi har som klub en vision om at ”Samle eliten og bredden i badminton – både på banen og uden for banen”. Vores sportslige værdier er respekt, fællesskab, sammenhold og udvikling.

Arrangementer/Årshjul:

FKIF-ungdom har udarbejdet et årshjul med de mange sjove arangementer, vi tilbyder i løbet af en sæsonen: Fællesturneringer til Jylland med overnatning, Natminton, Forældre/barnturnering, træningslejr, Julearrangemanet og meget mere. 

FKIF bruger HOLDSPORT.dk som også findes som APP. Man bliver oprettet med en profil med navn og spiller. På Holdsport kommer alle informationer om holdkampe, arrangementer, generelle meddelser m.m. 

På FKIF Facebookside: FKIF Ungdom kan man søge om at blive medlem, her vil der ofte komme samme information som på holdsport.dk

Vi ønsker mange flere forældre med i ungdomsudvalget, så hvis man tænker, jeg kan byde ind med noget eller gerne vil være med til at arrangere, så er man meget velkommen til at skrive til formanden. Klik på formandens navn herunder 

Kontakt USU

USU består i dag af en flok engagerede forældre og kan kontaktes på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ved direkte kontakt til USU-medlemmerne. Kontakt os endelig, hvis du har ideer til initiativer for børnene, spørgsmål eller andet.

Klik på navnene og se data på de enkelte medlemmer. Du kan her sende en besked ved at klikke på "kontaktformular" udfyld felterne og tryk på "send", så vender vi tilbage.

  • NICOLAI PLATZER FUNDER – Ungdomsformand

  • KASPER MADSEN - Ungdomsrepræsentant

  • JESPER HOLME – holdkampe, skolebesøg

  • CHRISTEL JACKSON - medlem


     Hu – hej – vilde dyr! FKIF på eventyr! Åååååååååhhhhhhhh, SEJR !!!!

Vi glæder os til at møde dig!  Hilsen

Ungdomsafdelingen i
FKIF Badminton

Copyright© FKIF Badminton. Alle rettigheder reserveret.
FKIF Badminton Jens Jessensvej 20, hal 3, 2000 Frederiksberg
Kontakt os på mail: info@fkif.dk
Medlem af Badminton Danmark - Badminton København