Her på slutningen af 2019 er det på tide at få opdateret nogle rigtig flotte kampjubilæer i FKIF

nielsbusk800

Lad os starte med den højeste først, nemlig hele 800 kampe for FKIF.
I slutningen af oktober måned nåede Niels Busk de mange kampe.
Med tanke på, at Niels har haft en længere skadesperiode, så antallet kunne være nået langt tidligere, så er det en flot præstation. 

På dagen var der overrækkelse af en flot gave fra holdleder Johnny Miltoft.

For den enkelte der ikke kender, eller ved hvem Niels Busk er, så er det holdlederen der på billedet ser gladest ud.

robert700 Klubbens heldigste spiller, Robert Flodin, har været så, ja undskyld, heldig, at nå hele 700 kampe for FKIF. 
Her er det klubbens formand Michael Andersen der overrækker og lykønsker Robert med det flotte antal kampe.
Det forlyder desuden, at flere af de 700 kampe skulle være vundet :-)
hans500

Samme sted, andet tidspunkt, nemlig i vores egen hal 3, blev en anden af FKIF's tapre sønner begavet for 500 kampe.

Tillykke til Hans Rasmussen med det flotte jubilæum og der var på dagen flot vingave overrakt af holdleder Nils Fruensgaard.

Vi ser frem til de næste 500

niels f300

Og sandelig om ikke holdleder Nils Fruensgaard heller skulle snydes. Nils fik til sin store overraskelse også overrakt en vingave, dette for sine 300 kampe for FKIF.

Stort tillykke herfra redaktionen til jer alle 4, eller skal jeg sige 5 og lige nævne Glaidis med de flotte 1.000 kampe for FKIF.