Optaktshistorien kastede sig ud i et forsøg på at læse planeterne. Det gik ret godt, for sol, måne og stjerner var på vej i linje for os, og det gik ud over BC37 Amager i lørdags.

4 tresættere – alle sammen tætte (2 x 21-18 og 2 x 21-19). Alle sammen til FKIF. Ka-tjing. Det var det, der skulle til for at vinde 8-5 over et hold, der blander sig i kampen om oprykningsspillet og som har slået Charlottenlund undervejs.

Hvis herredoublerne havde fulgt melodien fra resten af holdkampen, havde dette uden tvivl været sæsonens suverænt bedste holdkamp fra FKIF1. Det gjorde herredoublerne imidlertid ikke, og nu er kampen mod BC37 kun måske sæsonens bedste holdkamp. Det vender vi tilbage til.

Hvis vi i et lillebitte øjeblik træder et skridt tilbage og kigger på vores udgangspunkt før sæsonen efter en sommer-åreladning af rang og det faktum at vi taber 13-0 og 10-3 i sæsonens to første kampe, har vi grund til at være mere end almindelig stolte over, hvor vi er lige nu. Siden afklapsningen mod Holbæk i første runde, er hele holdet blevet bedre og bedre. Der er spillere, der har tabt 5-6-7 kampe i træk, været uheldige undervejs, og stadig holder hovedet højt, spillet bliver bedre og bedre og lige pludselig tikker sejrene ind.

Vi har benyttet mange spillere i løbet af sæsonens første fem kampe, og de spillere, der er kommet ind på holdet, er kommet ind med et mindset, som har betydet, at de har spillet noget nær deres bedste badminton. Lau, Kristina, Amalie, Alex, Anders Busk, Cook m.fl. – har alle leveret noget nær topniveau. Det er enestående at opleve, har ikke oplevet den nuværende stemning og positivitet på holdet i min tid i klubben, og det her hold fortjener mere opbakning end det får lige nu. Vi slås for overlevelse ud fra et meget svært udgangspunkt, og vi er i fuld gang med en sæson, der på nuværende tidspunkt er langt mere imponerende end fx sidste sæson, hvor vi på nuværende tidspunkt lå nummer 3 i grundspillet. Det kan slet ikke sammenlignes.

Det er måske ikke nogen Leicester 2016, vi er i gang med lige nu, men det er som minimum en halv Herfølge 2000.

HERFØLGE DANSK MESTER

Så tak til alle tilskuerne og kæmpe tak til dem, der allerede i starten sæsonen besluttede sig, at de ville bidrage til Mission Overlev.

Og lad os så komme i gang.

Første runde: Damesingler og mix

I første damesingle er Sara totalt nådesløs lige for tiden. Når Sara træner en enkelt gang om ugen, kan de ellers bare komme an i første damesingle i Danmarksserien. Sara var, som også skrevet i optakten, dybt imponerende i sidste runde mod NBK Amager, men den topper hun mod BC37 Amager og smadrer sin modstander med 10 og 7! Hvis det her var sket i den gamle Batman tv-serie fra 60’erne med Adam West som Batman, havde der stået ”WHAM! BAM! KA-POW,” ud over det hele. Helt vildt, Sara.

batman pow

Sara spiller med power, ekstremt få fejl, hun bevæger sig nærmest bedre end nogensinde før, og så den der psyke, der elsker at gøre kort proces. Det er godt nok imponerende. Saras 3. sejr i første damesingle i 5 forsøg i Danmarksserien i indeværende sæson. Som fhv. ny mor.

Hvis et badmintonhold havde en anfører…

I anden damesingle ved holdet næsten på forhånd, at der er gode ting i vente. Charlotte Haurdahl har efter sin skadespause været virkelig godt spillende til træning. Hun er hurtig, hendes clear er nærmest i symbiose med baglinjen og cuttet fra forhåndssiden er suverænt. Jeg tør ikke sige, om Charlotte spiller det bedste badminton nogensinde, men det kan ikke være langt fra. Og hun ruller sig ud i anden damesingle mod BC37. Charlotte spiller hurtigt, hun laver få fejl, hun er topfokuseret og hun vinder sin første single i sæsonen med knusende sikre 21-16, 21-11. En virkelig flot damesingle, hvor Charlotte viser det gode spil, hun også har vist til træning på det sidste. Kæmpe tillykke, Charlotte. Simpelthen så fortjent.

I første mixdouble er Juhler og Jens som sædvanligt i en tæt affære, hvor de helt små marginaler afgør slaget. BC37s herre er rigtig god, så igen bliver det også en taktisk affære, hvor vi justerer efter modstanderne.

Og det er som det plejer at være – all over the place. I første sæt er vi bagud 7-3, så er vi pludselig foran 13-9 og 20-17 og vupti, står den 20-20. Støn! Vi overlever tre sætbolde, endda en, hvor Jens gør alt forkert, hvad der forkert gøres kan, men vi har købt heldet i denne sæson. Hele sæsonen.

På 24-23 har vi selv vores fjerde sætbold, Juhler server, og Per Bergstein, der coacher os eminent igennem hele kampen, nærmest råber ind til Jens, at han skal være klar på pigens retur, og den melding har en skjult betydning. Per har nemlig spottet, at pigens vaneslag nummer et er en lige halvflad returnering, især når serven har kvalitet. Juhler sender en klasseserv afsted, Jens tager i samme øjeblik skridtet ud til venstre, pigen returnerer lige, og Jens står der allerede. Kryds. 25-23. Ikke bare vigtigt, at vi vinder første sæt – fuldstændigt afgørende.

Første sæt var hårdt. Hvis andet sæt skulle gå hen og blive tæt igen, og vi skulle ende med at tabe det, er der simpelthen for langt til målstregen for Jens lige nu. Så han leder efter nemme point fra starten af andet sæt. Den snedige taktik om at score masser af point samtidig med at være doven går dog ikke som planlagt. Allerede ved 8-3 til BC37 stopper Jens med at tage mere end maksimalt to skridt i hver duel – BC37 vinder 21-10. Vi skal til det igen.

Men nu er målstregen i det mindste tydelig. Et sæt mere. 5-5, og så finder vi igen vores bedste spil frem, når vi allermest har brug for det. Frem til 16-9 spiller vi forrygende, og igen er vi disciplinerede i forhold til at overholde Pers instruktioner. Pigen fra BC37 får mange bløde, halvflade, nogle gange lokkende bolde, og hun kan slet, slet ikke lide det. Juhler har uden tvivl lyst til at hugge til den på flere bolde, men hun tager lige 20% af, og det virker.

Vi kommer på 20-14 og så vælger herren pludselig at spille som Park Joo-bong på krudt i fire bolde i træk. Nerverne melder sig, Juhler tror faktisk, at den står 20-20 (måske fordi hun efterhånden bare er vant til, at det åbenbart skal helt derud hver gang), men Park bliver heldigvis til en almindelig dansker igen, før vores nerver igen tager varig skade. 21-18 og fjerde sejr i træk. Svært at sætte ord på, hvor glade vi er for den her stime. Så sjovt, så crazy med alle de her nervepirrende kampe, hvor alt balancerer på en knivsæg – stærkt vanedannende. Og vi taber dem bare ikke!

I anden mixdouble debuterer Amalie sammen med tilbagevendte Onkel, og de to spillede i sidste holdkampsrunde en flot 1. mix på andetholdet, som de vandt. Amalie har vist godt spil og stor fremgang til træning i denne sæson, og Amalie har forstået, hvordan Onkel gerne vil spille mix. Amalie og Onkel spiller en taktisk utroligt flot kamp – det føles ikke altid, som om de er det bedste par på banen, men de er med sikkerhed de klogeste. Amalie spiller godt, holder af ved nettet, spiller meget lige, og Onkel styrer slagets gang fra bagbanen.

Onkel har stået overfor samme par tidligere – og tabt. Og BC37-mixens resultater i indeværende sæson er virkelig gode. Det er et godt par, som Onkel og Amalie møder. Men Onkel er den store dirigent. Han udstikker taktikken, Amalie følger trop, og Onkel arbejder stenhårdt. Et par gange glemmer Onkel, at den glimrende og hårdtslående herre fra BC37 er venstrehåndet, men det fortæller noget om Onkel, at han ærgrer sig højlydt over det hver gang. Han forventer af sig selv, at han skal spille klogt, også selvom han er under pres.

Første sæt bliver en tæt affære – det officielle resultat siger 23-21, men det er der efterfølgende blevet sået tvivl om. Desværre kan hverken Onkel eller Amalie huske en dyt (?). Hvis ikke det fortæller en historie om benhård fokus på næste point, så ved jeg ikke hvad gør.

Jeg tror de fleste endte med at blive enige om, at første sæt i hvert fald gik i ombolde. Og at andet sæt ikke gjorde. Det vandt Onkel og Amalie  komfortabelt.

Kæmpe tillykke til Onkel for sæsonens første sejr på førsteholdet og kæmpe tillykke til Amalie for at vinde sin debutkamp over et rigtigt godt par. Vildt imponerende af 2. mix.

Anden runde: HS

Efter en – forståeligt efter en lang rejse – sløj single mod NBK Amager har Mads Busk været eksemplarisk for at komme tilbage til topniveau. Og tilbage til killer-mindsettet. Efter hver eneste træning har han trænet stenhård fysisk træning – flere hundrede hjørner efter to timers træning. Mads er nemlig også blevet ramt af noget stærkt vanedannende – at vinde første herresingler i Danmarksserien. For at forstå Mads’ præstationer og drive i denne sæson, bør man vide, at Mads havde det meget svært i anden herresingle i sidste sæson. Han tabte mange tætte kampe, og alligevel lå det på Mads’ skuldre at skulle tage over for Gregers i første HS.

Uvirkeligt, som han indtil videre har håndteret den, på forhånd nærmest urimelige, udfordring.

Og Mads Busk i første herresingle gjorde det igen. Den ene duel efter den anden på 25-30 slag. Mads bevæger sig med sikkerhed bedre end nogensinde, han er let, han er i form, han har selvtillid, og han er der bare hele tiden. Giver aldrig op.

Et mønster tegner sig – Mads’ modstandere bliver trætte i denne sæson. Som i rigtigt trætte. Mod BC37 er Mads den bedste spiller, og han er uheldig med ikke at vinde i to sæt. Mads taber andet sæt efter at have ført med 20-18, men nu er det ikke engang overraskende længere, at det ikke ryster Mads. Han kører på. Og han er bagud i 3. sæt. Modstanderen går til den sidste tredjedel af tredje sæt med et forspring på 4-5 point, og så er Mads der igen. Fejlene bliver færre, tempoet endnu højere. Og så killeren igen, når det spidser til. 21-19 i tredje og afgørende. Mod endnu en klassemodstander. Wow!

Frederik Buch i anden herresingle har fundet sig selv igen. Killeren med det højt anlagte spil, med kampvilje, med hurtige ben og klubbens bedste håndled. Ham fra sidste sæson.

Frederik spiller en fantastisk single mod BC37, hans dygtige modstander falder i den fælde, som mange andre, der møder en velspillende Frede, er faldet i tidligere. De slår op i banen. Det er frustrerende at møde Frederik på toppen, det har vi efterhånden set så mange gange, og det er lige underholdende og skønt at se hver eneste gang. De kan ikke nå hans slag. De får ufrivillig træning i dansetrin, når de bliver sendt den forkerte vej. De mukker, brokker sig. Jamrer.

Og Frede er ikke så overgod en dreng, som han var for to sæsoner siden. Han er ikke overvenlig på linjerne, han kommer ikke længere med nærmest undskyldende attituder, hvis en modstander fx skyder en oplagt lige ud over linjen. Nu jubler han. Det er helt utroligt smukt at se.

Nu har Frede det niveau, hvor det er de andre anden herresingler i Danmarksserien, der skal være nervøse.

Frederik spiller en utrolig flot og disciplineret kamp og vinder stensikkert med 21-12, 21-17.

Lau i tredje herresingle møder en helt vildt hurtig spiller, der ikke passer godt til Laus spil. BC37s udgave af Road Runner henter simpelthen det hele – det er helt vildt. Lau har det svært, når han investerer så hårdt i sit angreb, og alt bare kommer tilbage. Duellerne bliver lange, udmarvende, og det er ikke til Laus fordel. Lau taber første sæt med 21-14.

I andet sæt arbejder Lau simpelthen så hårdt – og spiller et virkelig flot sæt. Det gør ondt at spille mod den her ekstremt hurtige spiller med et defensivt udgangspunkt i sit spil. Men Lau kører på, og angrebets succesrate begynder stille og roligt at arbejde sig op. Lau er helt oppe på 19-19 efter en sidste halvdel af andet sæt i høj klasse, men det stopper desværre der. BC37 vinder 21-19.

road runner

I fjerde herresingle er Alex tilbage, og han leverer et sandt drama mod BC37.

I første sæt spiller Alex ikke godt. Modstanderen har virkelig gode, skarpe slag og Alex mangler lidt længde, laver lidt for mange fejl, gør det i det hele taget lidt for let for modstanderen at shine. BC37 vinder sikkert med 21-12.

Alex er som forvandlet i andet sæt. Han spiller hurtigt, er hurtig, får god længde på sine slag og nu kommer den teknisk funderede modstander på hårdt arbejde. Det kan han ikke lide. Men det kan Alex, der ofte – klogt – ikke oversatser på ellers habile chancer for at afgøre boldene. Et par angrebsclear mere til modstanderen virker endnu bedre, eftersom de både vinder pointet og gør modstanderen mere og mere mør. Alex spiller et vildt flot andet sæt og vinder med 21-16.

Tredje sæt har det hele. Drama, kontroverser, en nervepirrende afslutning.

Til at starte med er det Alex, der svinger pisken. Modstanderen er på hårdt arbejde, men hænger på. Alex kommer på 10-8 og laver et smukt smash smackdown ned på linjen. Så vigtigt at gå til ophold med 11-8, der er bare et lille problem. Modstanderen dømmer det flotte smash ude, og begynder at skændes med os fra publikum, der med rette har et par kommentarer til den dom. BC37-spilleren mente fx ikke, at Cook kunne have set bolden ordentligt, selvom Cook fulgte kampen fra en position, der intet mindre end flugtede med pågældende linje. Men sådan er det, og den slags skal man også kunne håndtere. Og det gør Alex ikke optimalt, der er nerver uden på trøjen. Modstanderen er fræk og umiddelbart efter sin out-kendelse, laver han en maskeret svipserv, som Alex går på. Og så en fejl fra Alex efterfølgende, og det er modstanderen, der går til ophold på 11-10. En tydeligt bitter en at sluge for Alex – og det kostede et par point.

De følges ad til 16-16, og så en katastrofe – ud af det blå. Helt ukarakteristisk for hele andet og tredje sæt, laver Alex hele tre uprovokerede fejl i træk. Hvordan kan du gøre det, mand? Nu har du jo tabt!

Eller. Vent. Lidt.

Alex tager simpelthen 5 i træk. Han spiller helt forrygende, hurtigt, fejlfrit,. Modstanderen kan ikke stå imod. 21-19.

Ok så. Planeterne!

Sådan, Buddy! Stærk psyke, godt arbejde. Hvis du får de her helt uprovokerede fejl ud af dit spil, er der måske 9-12 point, som du kan kæmpe om i stedet for at forære dem væk i løbet af sådan en hård tre-sætter.

Tredje runde: DD

Første damedouble med Charlotte og Juhler har spillet godt til træning, men i kampen mod BC37 går de fra banen med frustrationer i kroppen. Begge giver udtryk for, at det simpelthen er tempoet, der bliver det afgørende – og Charlotte og Juhler føler begge, at de har mere i sig, men at de ikke får mulighederne for at træne DD i det tempo, der skal til. Juhler og Charlotte er med i kampene, men det er rigtigt, at det er modstandernes højere tempo, der synes at være forskellen. BC37 vinder 21-16-21-14.

Anden damedouble med Sara og Amalie er en alt for spændende affære. Sara spiller en fantastisk damedouble set over hele kampen. Hun dækker det meste af banen, hun er sikkerheden selv, hun laver store redninger.

I første sæt følger Amalie flot med i det høje tempo. Hun rykker godt med frem, spiller meget lige og holder presset på modstanderne. Sara bestemmer fra bagbanen og i defensiven. Det er en klassepræstation at vinde første sæt 21-15.

Langt henad vejen i andet sæt lignede det en FKIF-sejr, men måske nerver, krydret med både fysisk og mental træthed kommer i vejen for Amalie i slutningen af andet sæt. Et par oplagte chancer bliver brændt på nogle meget afgørende tidspunkter, og lige pludselig har BC37 stjålet sættet med 21-19.

Sara og Amalie fortsætter dog ufortrødent i tredje sæt, og efter endnu et hårdt sæt med masser af spændende dueller, er det FKIF, der trækker det længste strå med 21-18. Sådan! Imponerende.

Fjerde runde: HD

Herredoublerne skulle, burde, have fuldendt billedet af en ellers perfekt holdkamp. Det gjorde de desværre ikke, og vi må erkende, at vi har noget at arbejde med i forhold til herredoublerne.

Det er, lidt bekymrende, samme historie, der går igen i alle tre kampe. Hverken Buch og Busk i første herredouble, Lau og Jens i anden herredouble og Onkel og Alex i tredje herredouble går fra banen med en følelse af, at vi har spillet særligt godt.

Buch og Busk er helt oppe og snuse i første sæt, men hus forbi og andet sæt er under niveau. 22-20, 21-15.

Lau og Jens er med 21-19, 21-18 i nabolaget, men vi spiller ikke godt, vi rammer aldrig et godt flow, Jens tager mange forkerte beslutninger især i defensiven og mellemspillet og Lau er under niveau på første-, anden og tredjebolden. Spiller vi godt, så vinder vi. Spiller vi sådan her, taber vi med 19 og 18.

Onkel og Alex finder heller aldrig et godt flow, laver for mange uprovokerede fejl og BC37 vinder med 21-18, 21-14.

Ikke godt nok hele vejen rundt, og herredoublerne bliver desværre en uklædelig exit-frame i en ellers helt fantastisk holdkamp. Det må vi gøre bedre!

Afrunding

Kampens spiller blev selvfølgelig Amalie, der fejrede sin debut med to flotte, vigtige, ja helt afgørende sejre. To tætte tre-sættere, kæmpe præstation i mixen, masser af fight og vilje i damedoublen.

Kæmpe tillykke, Amalie. Hvilken debut.

Amalie fidus

Næste kamp er 7. december mod rækkens bundprop, Badminton Roskilde.

Så skal vi også prøve hvordan det er at være favoritter i en kamp i sæsonen. Og med muligheden for at tage 3. sejr i træk, kan I regne med os.

/JM